Få overblik over køb af fast ejendom

Har du et boligkøb i tankerne og ønsker et overblik over, hvordan en bolighandel egentlig forløber? Med en autoriseret boligadvokat fra Hviid Advokater ved din side er du sikker på en ansvarlig bolighandel, hvor dine interesser varetages. På deres hjemmeside finder du et overblik over det forløb, du kommer til at gennemgå fra start til slut på vejen til erhvervelsen af din nye, faste ejendom. Hos Hviid Advokater er du i trygge hænder, når du underskriver din nye tilværelse som boligejer.

Din juridiske samarbejdspartner

Der er flere grunde til, at det kan betale sig med en boligadvokat. For det første er ejendomsmæglerens opgave alene at varetage sælgerens interesser. Med en boligadvokat på din side er du sikker på, at dine juridiske interesser også varetages undervejs i forløbet. På samme måde vil en boligadvokat have det store overblik over dokumenter og oplysninger, så du ikke skal bekymre dig om ubehagelige overraskelser, noget skrevet med småt, eller misforståelser i købsaftalen.

Hos Hviid Advokater taler vi et sprog, du kan forstå, så samarbejdet bliver en ligeværdig dialog hele vejen. Her fortæller en af vores boligadvokater om hvem vi er og hvad vi kan gøre for dig: https://www.youtube.com/watch?v=rhRh-VSNbcs.

Din bolighandel fra A til Z

Din bolighandel starter altid med en fastsættelse af købesummen mellem dig, sælger og ejendomsmægler. Overtagelsesdatoen aftales, og det er herefter på tide at få en boligadvokat ind i billedet. Husk dog altid at få et advokatforbehold med i købsaftalen, så du er på den sikre side. Efter at have modtaget alle ejendomsmæglerens dokomenter foretager vi en grundig, juridisk gennemgang, og indhenter de oplysninger og dokumenter, der måtte mangle. 

I et telefonmøde giver vi vores juridiske vurdering af handlen og rådgiver dig til det videre forløb. Det gælder bl.a. tegning af ejerskifteforsikring, tilstandsrapport og din generelle juridiske stilling i forhold til handlen. Så godkender vi handlen og danner os et overblik over de økonomiske mellemværende, der måtte ligge mellem dig og sælgeren, så vi kan få det af vejen med det samme. Herefter går hele processen med overførelse af købesummen til sælgerens pengeinstitut i gang, skødet underskrives digitalt af begge parter, tinglysningen gennemføres, og endelig udarbejdes en refusionsopgørelse.

Kontakt en medarbejder

Har du spørgsmål, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside boligadvokater.info, eller give os en opringning. Vi sidder klar til at sætte os ind i din situation og finde ud af, om vi er det advokatfirma, du leder efter.